...og så er jeg tilbage. Sikke en skøn koncert! Tak kæreste. I stedet for at uddele stjerner (ville alligevel bare give den 5 ud af 5), vil jeg bare sige at koncerten levede op til alle mine forventninger, og måske lidt mere. David Gray er en poet, musiker og kunster i ét, og han udstråler det hele når han står på scenen. Man bliver grebet af hans energi og hans måde at leve sig ind i hans egen musik på. Hvor hans musik ved første øjekast kan virke melankolsk og en anelse mørk, så leverer han sin lyrik og musik så livsbekræftende, at man ikke kan undgå at lytte med et smil på læben, og hans tilstedeværelse bliver blot bekræftet af en solid stemme, der ikke viser tegn på usikkerhed.
Der var mange højdepunkter undervejs, men skal jeg nævne et par stykker, så lunede det at høre en gammel kending som Sail Away
. Koncerten nåede en af sine absolutte højdepunkter gennem 3 sange nogenlunde midtvejs, da The Other Side
blev fulgt op med Babylon
og This Years Love
. Men David Gray er en garvet musiker, og han ved hvordan han skal efterlade sit publikum, der hvor de kun vil have mere - og det udførte han til perfektion. Først afsluttede han (inden ekstranumrene) koncerten med en smuk lang version af den nye Nemesis
, hvor han efterlod publikum i en trancelignende tilstand, svævende, fritfallende - som han selv beskrev det "It's like falling". Herefter kom David Gray med band tilbage og leverede 3 ekstranumre, først Slow Motion
og til allersidst en energisk og champagnespringende Please Forgive Me
. En perfekt afslutning på en næsten 2 timer lang koncert.Det så ud til at Gray nød aftenen i Falkonersalen, og dét gav genlyd, da publikum takkede ham for en perfekt aften. Jeg takker både ham og kæresten for en dejlig mandag aften.
En smagsprøve på hvordan Gray leverer The Other Side live:
Download Draw The Line som MP3
0 kommentarer:
Send en kommentar