Denne weekend drog vi af sted til Odense, idet vi havde billetter til Rasmus Seebach lørdag aften. Det var ligeledes anledningen til at tage en weekend væk hjemmefra, og bare slappe af i det hyggelige Odense.
Rasmus Seebachs koncert blev afholdt i idrætshallen lige ved siden af Fionia Park (OB's hjemmebane), og her var der lørdag aften dømt "Party i Provinsen". Stedet i sig selv minder meget om KB-hallen, men stemningen bragte os tilbage i tiden, til et godt gammeldags hal-bal i provinsen (bræk i urinalerne, stive enlige mødre, etc.). I bund og grund både sjovt og hyggeligt.
Seebach har som bekendt kun udgivet ét album, så det var naturligvis svært at forvente en lang koncert med alle hans hits. Det blev til (vist nok) alle numrene fra hans album, og det gjorde han rigtig godt. Han synger fedt, og kommer godt ud til publikum. Hvis man skulle ønske sig lidt mere, så var det at han bragte lidt variation i forhold til det man hører på cd'en - men det er jeg sikker på han lærer undervejs, og jeg glæder mig til næste album og dermed næste live-oplevelse.
Når vi nu befandt os midt i hal-ballet, med skrigende teenagere (mange af dem) og en del af deres mødre alene i byen, oplevede vi desværre også en manglende situationssans fra publikums side. Om det er fordi, der ikke bliver lyttet så meget til teksterne eller om alkohol'en for alvor havde taget sit indtog vides ikke, men det hele kulminerede med en nærmest sing-along-kareokee-stemning, da Rasmus Seebach gennemførte hans meget personlige nummer Den Jeg Er. Ærgerligt, men omvendt fedt at høre folk skråle med på Disco Tango, eller dvs. alle dem over 25, som kan huske hans fars legendariske klassiker.
Alt i alt en rigtig hyggelig aften og weekend i Odense...
Velkommen
På denne blog vil jeg dele mine tanker og oplevelser, og håber at du undervejs finder det interessant. Det er din interesse, der skal holde denne blog i live. Derfor spørger jeg dig - Hvad kan jeg hjælpe dig med? Skriv det i en kommentar, og jeg vil straks gå i gang.
søndag den 14. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar