Velkommen

På denne blog vil jeg dele mine tanker og oplevelser, og håber at du undervejs finder det interessant. Det er din interesse, der skal holde denne blog i live. Derfor spørger jeg dig - Hvad kan jeg hjælpe dig med? Skriv det i en kommentar, og jeg vil straks gå i gang.

søndag den 14. februar 2010

Rasmus Seebach i Odense - 13.02.2010

Denne weekend drog vi af sted til Odense, idet vi havde billetter til Rasmus Seebach lørdag aften. Det var ligeledes anledningen til at tage en weekend væk hjemmefra, og bare slappe af i det hyggelige Odense.

Rasmus Seebachs koncert blev afholdt i idrætshallen lige ved siden af Fionia Park (OB's hjemmebane), og her var der lørdag aften dømt "Party i Provinsen". Stedet i sig selv minder meget om KB-hallen, men stemningen bragte os tilbage i tiden, til et godt gammeldags hal-bal i provinsen (bræk i urinalerne, stive enlige mødre, etc.). I bund og grund både sjovt og hyggeligt.

Seebach har som bekendt kun udgivet ét album, så det var naturligvis svært at forvente en lang koncert med alle hans hits. Det blev til (vist nok) alle numrene fra hans album, og det gjorde han rigtig godt. Han synger fedt, og kommer godt ud til publikum. Hvis man skulle ønske sig lidt mere, så var det at han bragte lidt variation i forhold til det man hører på cd'en - men det er jeg sikker på han lærer undervejs, og jeg glæder mig til næste album og dermed næste live-oplevelse.

Når vi nu befandt os midt i hal-ballet, med skrigende teenagere (mange af dem) og en del af deres mødre alene i byen, oplevede vi desværre også en manglende situationssans fra publikums side. Om det er fordi, der ikke bliver lyttet så meget til teksterne eller om alkohol'en for alvor havde taget sit indtog vides ikke, men det hele kulminerede med en nærmest sing-along-kareokee-stemning, da Rasmus Seebach gennemførte hans meget personlige nummer Den Jeg Er. Ærgerligt, men omvendt fedt at høre folk skråle med på Disco Tango, eller dvs. alle dem over 25, som kan huske hans fars legendariske klassiker.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften og weekend i Odense...

onsdag den 10. februar 2010

Madplanen er lagt - den svenske pølseret er tilbage!

Efter længere tids fravær har madplanen fundet sin vej tilbage i vores liv, og ikke nok med det, madplanen har bragt med sig den svenske pølseret!

Jeg husker ikke præcist hvornår jeg sidst har smagt denne klassiker, men jeg ser enormt frem til denne kulinariske oplevelse på ny. Gryden er sat over, og de første smagsprøver tegner godt. Udfordringen bliver at få den til at smage som mor lavede den - mon jeg rammer så præcist i første hug?

Til inspiration får du lige denne uges madplan - der er links til opskrifterne på Maduniverset.dk.
 Rigtig god fornøjelse.

    søndag den 7. februar 2010

    YoshiStyle3 - værd at følge på YouTube

    Min søndag er bl.a. gået med at udforske en del youtube-videoer, og her stødte jeg på en ung gut, Scott Yoshimoto. Det var faktisk lidt af omveje at jeg nåede frem til ham, men jeg hang fast på hans kanal i noget tid, hvilket viste sig at åbne op for en masse god musik undervejs.

    Jeg blev først og fremmest overrasket over videoernes høje kvalitet, og den kreativitet der var i produktionen. Det viser sig at den 20-årige fyr har sit eget pladeselskab, eller det kalder han det i hvert fald, MOVeMEDIA Records, og i det hele taget har en kæmpe passion for både musik og filmkunst.

    Oven i det, så samarbejder han med en række unge talenter, heriblandt en tidligere American Idol deltager, Ramiele Malubay, samt en fyr som er med i den nyeste sæson, som netop er begyndt, Andrew Garcia. En yderst charmerende gruppe af unge kunstnere, som er værd at undersøge nærmere på YouTube, MySpace, etc. Jeg kan specielt anbefale Andrew Garcia og Lydia Paek.

    Denne video er måske lidt "cheesy", men jeg faldt for den kreative opsætning, og ikke mindst de mange nye ansigter, som rent faktisk er dygtige sangere og sangerinder.

    Tjek den ud, rigtig god fornøjelse.

    lørdag den 6. februar 2010

    Koncerter coming up

    Dejligt at stå og glane over køleskabsdøren, når man kan se, hvad man har i vente af musikalske lækkerier i den nærmeste fremtid. Dagen før valentines, drager kæresten og jeg til Odense for at nyde Rasmus Seebach for første gang, meget spændt på hvad han kan byde på - han har trods alt kun 1 album ude.

    Den 30. maj står som et højdepunkt i vores koncertkalender i år, idet det jo lykkedes at fremskaffe billetter til John Mayer's ekstrakoncert i Forum, København. Jeg prøver ihærdigt ikke at bygge forventningerne alt for højt op, men det er godt nok svært, når Where the Light is er en af de mest spillede albums på iPod'en i øjeblikket.

    onsdag den 3. februar 2010

    Valentines dag d. 14. februar - er du klar?

    Den nu årligt tilbagevendende begivenhed nærmer sig, og der er en chance for, at kæresten går og tænker på, hvad du mon finder på af romantiske fantastiskheder til denne kærlighedshøjtid.

    Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke er den store tilhænger af dette organiserede forsøg på at skabe romantik i alle Danmarks parforhold, og jeg tror heller ikke min kæreste har de store forventninger til at jeg finder på det helt store.

    Man kan altid argumentere for at kærligheden bør være i fokus hver dag, men sådan er det vel egentlig med alt andet vi "fejrer" på samme måde. Men handler det ikke netop om at få fokus på kærligheden, og derigennem lade det smitte af på alle de andre dage i året? Eller er det en højtid skabt af dem, der kan finde ud af at gøre det til en god forretning?

    Hvad er din holdning til Valentines dag?

    mandag den 1. februar 2010

    David Gray i Falkonersalen - 01.02.2010

    Kæresten overraskede mig med billetter til David Gray i Falkonersalen i aften, sikke en dejlig måde at starte ugen på. Jeg vender tilbage med en mini-anmeldelse så snart jeg er tilbage...

    ...og så er jeg tilbage. Sikke en skøn koncert! Tak kæreste. I stedet for at uddele stjerner (ville alligevel bare give den 5 ud af 5), vil jeg bare sige at koncerten levede op til alle mine forventninger, og måske lidt mere. David Gray er en poet, musiker og kunster i ét, og han udstråler det hele når han står på scenen. Man bliver grebet af hans energi og hans måde at leve sig ind i hans egen musik på. Hvor hans musik ved første øjekast kan virke melankolsk og en anelse mørk, så leverer han sin lyrik og musik så livsbekræftende, at man ikke kan undgå at lytte med et smil på læben, og hans tilstedeværelse bliver blot bekræftet af en solid stemme, der ikke viser tegn på usikkerhed.

    Der var mange højdepunkter undervejs, men skal jeg nævne et par stykker, så lunede det at høre en gammel kending som Sail Away. Koncerten nåede en af sine absolutte højdepunkter gennem 3 sange nogenlunde midtvejs, da The Other Side blev fulgt op med Babylon og This Years Love. Men David Gray er en garvet musiker, og han ved hvordan han skal efterlade sit publikum, der hvor de kun vil have mere - og det udførte han til perfektion. Først afsluttede han (inden ekstranumrene) koncerten med en smuk lang version af den nye Nemesis, hvor han efterlod publikum i en trancelignende tilstand, svævende, fritfallende - som han selv beskrev det "It's like falling". Herefter kom David Gray med band tilbage og leverede 3 ekstranumre, først Slow Motion og til allersidst en energisk og champagnespringende Please Forgive Me. En perfekt afslutning på en næsten 2 timer lang koncert.

    Det så ud til at Gray nød aftenen i Falkonersalen, og dét gav genlyd, da publikum takkede ham for en perfekt aften. Jeg takker både ham og kæresten for en dejlig mandag aften.

    En smagsprøve på hvordan Gray leverer The Other Side live:


    Download Draw The Line som MP3

    søndag den 31. januar 2010

    En søndag hvor tiden gik baglæns!

    Nogle gange kunne man godt ønske sig at tiden gik baglæns på en søndag, med udsigten til en ny lang arbejdsuge og ikke mindst en hård mandag morgen. Men i dag skete det så, en søndag som gik baglæns. Efter en dejlig gåtur i snevejret, på isen i Frederiksberg Have, stod den på kaffe og kage og The Curious Case of Benjamin Button på dvd'en, med Brad Pitt og Cate Blanchett i hovedrollerne. Brad Pitt bliver født gammel, som en baby med rynker, og dør ung, som et barn med Alzheimers - livet oplevet baglæns!

    Ok, det er bestemt ikke fordi jeg kunne tænke mig at leve livet den vej, men det er faktisk en interessant tanke, ikke mindst pga. de mange ligheder undervejs. Den synlige forskel mellem de to hovedpersoner, var med til at fremhæve lighederne mellem det at "grow old" og "grow young". En god film der blev rundet af med en god middag, og en enkelt god øl fra Nørrebro Bryghus :-)

    The Curious Case of Benjamin Button (Two-Disc Special Edition)